Vejledninger

Denne vejledning giver nogle tips, der kan være nyttige, inden du går i gang.

Når du bestiller ved ScandinavianBook, vil der altid blive lavet et grafisk filtjek når vi modtager ordren.

Vi kontrollerer de overordnede tekniske detaljer, fx format, farveindstillinger, ryggens bredde, beskæring mv., og vurderer om filerne passer til det bestilte produkt. Men det er en fordel, hvis du på forhånd har forsøgt at lave filerne så korrekte som muligt, da udfordringer med trykfilerne kan være med til at forlænge produktionsprocessen.

Lup over farveklodser

Sådan undgår du fejl i dine trykfiler

 

De vigtigste tips til at sikre en korrekt, trykklar PDF-fil:

  1. Vælg altid CMYK-farver, og eksportér såvidt muligt ikke i RGB-farver eller med Pantonefarver.
  2. Omslag til bøger skal eksporteres til en PDF lavet som OPSLAG
    Indhold til bøger skal eksporteres til en PDF lavet som ENKELTSTÅENDE SIDER.
  3. Husk skæremærker og 3 mm udover kant til beskæring (“bleed”).
  4. Vælg PRESS-opløsning (300 DPI), og vælg altid nyeste PDF-version.
  5. Tjek din PDF-fil visuelt igennem bagefter, og kontrollér, at alt ser korrekt ud på skærmen.
  6. Pas på med transparens, overprint og Pantone-farver.
  7. Papir- og laktype påvirker, hvordan billeder og farver gengives på tryk.

1) Vælg korrekte CMYK-farver

Vælg eller eksportér altid til CMYK-farver, så opnår du det flotteste trykresultat.
Modtager vi en PDF med RGB-farver, vil den automatisk blive konverteret til CMYK.

Pantonefarver: Har du behov for at trykke med pantonefarver, er du velkommen til at kontakte os. Vi vil som udgangspunkt anbefale CMYK-farver, da det er den billigste løsning.

Dybsort farve: En dybsort farve defineres som CMYK = 100/40/20/100, altså 100% Cyan, 40% Magenta, 20% Gul og 100% Sort.

Maksimal farvedækning: Det mørkeste i billeder, tekster og anden grafik må højst være 300%.


2) Eksport - enkeltsidet eller opslag

Når du eksporterer til en PDF-fil, er der forskel på, om det er omslaget eller indholdet, der arbejdes med.

Omslag skal laves i én PDF-fil (opslag), og siderne skal være sammensat korrekt. Husk at indsætte en ryg, hvis der er tale om en limbundet bog.
Har du ikke mulighed for at lave et sammensat omslag, er du velkommen til at kontakte os angående hjælp til dette.

Indholdet skal leveres som én samlet PDF med alle siderne. PDF’en med indholdet skal eksporteres som enkeltstående sider.


3) Skæremærker og “bleed”

Husk altid at tilvælge skæremærker (crop marks), når du eksporterer til en PDF-fil. Alle elementer bør gå 3 mm ud over beskæringskanten (såkaldt “bleed”).

Andre elementer (tekster, grafik etc.), som ikke skal gå helt til kant, bør placeres med en god margen til beskæringskanten.
Vi anbefaler minimum 15 mm margen til de elementer, der skal stå tættest ved limningen, og som skal være synlige (fx tekst og tabeller).
Undgå rammer og objekter/streger, der er parallelle med og tæt på sidens kanter, vi fraråder specielt rammer på bogens omslag.

Kan du ikke tilføje skæremærker i dit layoutprogram (f.eks. Word/Photoshop), kan du tilføje 3 mm på alle sider, så en A4-side bliver 216x303 mm, og lade alle elementer gå helt til kant. Vi skærer så de 3 mm af efter trykningen.


4) Vælg 300 DPI opløsning

Som udgangspunkt bør billeder og grafik være i 300 DPI. I mange tilfælde kan 150 DPI være tilstrækkeligt, men et billede i 72 DPI bliver pixeleret og uskarpt.

Man skal eksportere sin PDF-fil med fotos i 300 DPI opløsning, men man skal også sikre, at de enkelte fotos har tilstrækkelig opløsning – man kan f.eks. ikke bare forstørre et billede ukritisk.


5) Tjek din PDF-fil igennem på skærmen

Gå alle sider i din trykklare PDF-fil grundigt igennem på skærmen, og tjek, at alt ser rigtigt ud, inden du sender til tryk.

Der kan ske mange utilsigtede ændringer fra dit dokument til PDF-filen. Husk, at din Acrobat har den korrekte visnings-indstilling (se pkt. 6).

Er du i tvivl, om opløsningen er god nok, så forstør dit skærmbillede til 2-300 %, og hvis det stadig ser skarpt og ikke-pixeleret ud, så vil det også blive pænt i tryk.


6) Pas på med transparens, overprint og pantonefarver

Transparens: er elementer eller farver, der er gennemsigtige, så man kan se underliggende elementer. Hvis du f.eks. eksporterer i PDF-format 1.3, forsvinder transparensen, og hvis du fx kombinerer transparens med pantonefarver, genereres “hvide kasser”. Transparens bør benyttes med omtanke.

Overprint: er elementer, der trykkes oven på de underliggende elementer. Hvis du f.eks. har tilvalgt overprint i et hvidt logo, vil logoet blive usynligt, når der trykkes (men du vil stadig kunne se logoet i PDF-filen).

Pantonefarver: Anvender du pantonefarver i et job, der skal trykkes i 4 farver (CMYK), kan det give anledning til forkert farvegengivelse, og der kan f.eks. opstå hvide kasser.

Illustrator: Laver du logo eller andre elementer i Illustrator, kan man meget let få en uheldig kombination af transparens, overprint og pantonefarver, som kan resultere i fejl, når man laver en PDF-fil fra InDesign.

Har du et dokument, hvor du har mistanke om sådanne problematikker, så bed os tjekke det grundigt inden tryk.

"Overprint Preview": Indstil din Acrobat, så programmet altid viser overprint og transparens korrekt – kontakt os evt. for yderligere vejledning.


7) Papirvalg, lak og finish ser flot ud, men påvirker farvegengivelsen

Papirtype og farver: Vælger du ubestrøget offsetpapir, bliver trykket mattere og farverne svagere. Matbestrøget papir giver pæne farver og pæn kontrast, mens tryk på blankt papir giver de klareste farver og højeste kontrast.

Det er vigtigt at være OBS på, at alle papirtyper gengiver farverne forskelligt, og man kan ikke gengive farverne ens, hvis papiret ikke er 100% identisk.

Lak, kachering og farver: En mat eller blank lakering eller kachering påvirker farvegengivelsen meget mere, end man skulle tro. Fotoet her viser det samme tryk med hhv. en blank og en mat kachering.

Pas på med kacheringer: En mat kachering får “ridser” ved enhver berøring og brug, mens en blank kachering er mere hårdfør. Softtouch-kachering er også hårdfør, men kræver 2x48 timers tørretid i produktionen.

Du kan (delvist) kompensere for tryk på f.eks. mat papir ved at tilføje ekstra kontrast til dine billeder i Photoshop.

S/H-fotos: Husk, at S/H-fotos altid skal have høj kontrast (0% i højlys og 100% i skygge) for at undgå bleg og grå gengivelse på tryk.

Papirtyper

Gramvægt
Papirets gramvægt definerer, hvor kraftigt papiret er. Almindeligt kopi-papir ligger som regel på 80-100g, og denne gramvægt egner sig godt til tekstbøger. Indeholder bogen billeder, kan man med fordel vælge en papirtype med en kraftigere gramvægt, for at undgå, at billedet kan ses alt for tydeligt igennem papiret.

Offsetpapir

  • Hvid
  • Ubestrøget
  • Matglittet
  • Træfrit

Hvidt, ubestrøget papir, som de fleste kender det fra almindeligt "kopi-papir".

Munken Cream-papir

  • Creamfarvet
  • Ubestrøget
  • Træholdig

Ubestrøget papirtype, der har en tonet farve (knækket hvid). Anvendes ofte til tekst-tunge bøger (fx romaner), da farven er mere behagelig for øjnene at læse på i længere tid.

Munken White-papir

  • Knækket hvid
  • Ubestrøget
  • Træholdig

Ubestrøget papirtype, der har en lettere tonet farve (ligger mellem hvid offset og munken cream).


Genbrugspapir

  • Natur hvid
  • Ubestrøget
  • 100% genbrugspapir
  • Matglittet

Naturhvid, ubestrøget offsetpapir, produceret af genbrugsfibre. Giver et lidt "råt" genbrugsudtryk.

G-Print

  • Hvid
  • Bestrøget
  • Træfrit
  • Mat

Silk

  • Hvid
  • Bestrøget
  • Semi-mat

Silk har en semi-mat overflade, der gør det velegnet til bøger med mange billeder.


Chromocard

  • Hvid
  • Bestrøget på den ene side, ubestrøget på den anden

Klassisk "paperback"-omslag. Samme papirtype som bruges til f.eks. postkort.

Farveprofiler

ICC-profilen tages i brug, når du eksporterer din trykfil. Her bør du tage højde for, hvilket medie din tryksag skal trykkes på.

  • Til bestrøgne (coated) papirkvaliteter anbefaler vi FOGRA39.
  • Til ubestrøgne (uncoated) papirkvaliteter anbefaler vi FOGRA47.

Hvis du arbejder med InDesign, kan du med fordel downloade vores eksportindstillinger her.

ISBN

Det er ikke noget lovkrav, at publikationer, der udgives i Danmark, skal tildeles ISBN.

Men alle bøger, der udgives i boghandlen, bør have et ISBN, og hver bog må kun have ét nummer.

ISBN er et internationalt system, der muliggør entydig identifikation af publikationer ved hjælp af tildeling af et standardbognummer til hver publikation. De må aldrig ændres eller genbruges til andre publikationer. Altså én publikation – ét ISBN.

ISBN betyder International Standard-BogNummer. Det er Dansk ISBN-Kontor i Dansk BiblioteksCenter, der tildeler numrene.

Du kan gratis få tilsendt dine egne ISBN-numre til dine bøger hos ISBN-kontoret på hjemmesiden www.isbn.dk. Det kan også være, at bogtrykkeriet giver din bog et af sine ISBN-numre. Spørg forlaget.

Hvis du laver betydningsfulde ændringer i bogen, skal den have et nyt ISBN, også hvis du laver ændringer i titlen. Ændringer i forsidedesignet, farvevalget eller prisen kræver ikke tildeling af et separat ISBN. Mindre ændringer i en udgave (fx rettelser af stave- eller trykfejl) kræver heller ikke, at der tildeles et nyt ISBN.

ISBN består af 13 tal, fx ISBN 978-87-552-3333-1. Fjerde og femte ciffer er landenummer (87=Danmark). De næste cifre er forlagsnummer (552), så hvis du selv udgiver bogen, bliver du „dit eget forlag“ med eget nummer. De sidste cifre (3333-1) er bogtitlens nummer samt et kontrolciffer.

ISBN-nummeret skal stå forrest i bogen, det vil sige i kolofonen, samt på omslagets bagside forneden nærmest bogryggen.

Se desuden info om stregkodegenerering
Loading ...

Din indkøbskurv

 
Ekspres gebyr:
Samlet trykpris: : ekskl. moms, fragt og adm. gebyr
Samlet rabat: