Skrift og linjer
Skrifttypen
For at bogen skal være let og behagelig at læse, er valget af skrifttyper (fonte) og skriftstørrelse vigtig. Om du vil bruge antikvatyper med ‘fødder’ (seriffer) som fx Times New Roman eller grotesktyper uden ‘fødder’ (sans serif) som fx Verdana, er en smagssag. Man vil dog normalt bruge antikvatyper til teksttunge bøger, hvor man i stedet vil bruge grotesktyper til bøger med mindre tekst/mange billeder.
Skriftens størrelse skal også vælges ud fra skrifttypen. Selv om en skrifttype har samme punkt, fx 10 punkt, er størrelse forskellig afhængig af skrifttypen:
Overskrifter
Valget af antal overskrifter afhænger lidt af, om det er en skønlitterær bog eller en fagbog, du laver. I en roman har du normalt kun brug for én overskrift til hvert kapitel. I en fagbog kan du få brug for 2-3 overskrifter: kapiteloverskrift (overskrift1), afsnitsoverskrift (overskrift2) til hovedafsnit, og mellemoverskrift (overskrift3) til underopdeling af afsnit under hovedafsnittet. En kapiteloverskrift (overskrift1) bør starte på en ny side, og det ser godt ud, hvis dette altid er en højreside.
Linjerne
Linjeafstanden (hedder i fagsproget skydning) er vigtig. God luft mellem linjerne gør det nemmere at læse. En tommelfingerregel er, at linjeafstanden bør være skrifttypens størrelse plus 30 %. Hvis du bruger en skriftstørrelse på 10 punkt, bør linjeafstanden således være 13 punkt.
Dette kan du fastsætte i OpenOffice.org under > Format > Afsnit ved at sætte linjeafstand til Proportional 130 %. Hvis afstanden er for lille, kan siderne virke for gnidrede. Er afstanden for stor, virker det uoverskueligt.
Linjejustering
Det er en smagssag, om du vil have fast bagkant (lige højrekant) eller løs bagkant (ujævn højrekant). Fast bagkant tager sig bedst ud, hvis du har meget lange linjer, da det ved korte linjer kan give huller mellem ordene, såkaldte “floder“.
Lige højrekant (fast bagkant):
Nullam sed consequat leo. Donec pulvinar nisi aliquam libero dictum tincidunt. Proin eu ante in arcu ullamcorper efficitur quis sit amet diam. Donec tincidunt urna in ligula consequat, pellentesque mattis erat eleifend. In sollicitudin, nulla id volutpat porta, augue ante pharetra magna, euismod cursus eros nulla vel odio. Cras ornare, diam in sollicitudin fringilla, quam augue egestas odio, id placerat tellus purus vitae urna. Aliquam erat volutpat. Donec et neque tempus augue luctus ornare. Curabitur vehicula eros nec tincidunt pulvinar. Etiam volutpat egestas lacus ac dignissim. Integer ut dolor vel enim dapibus dictum. Nam a orci convallis, sodales enim non, maximus tortor. Nunc id mi molestie, auctor sem quis, maximus diam. Nulla non sagittis leo, at malesuada turpis. In nunc metus, tincidunt quis fermentum sit amet, bibendum sed urna.
Ujævn højrekant (løs bagkant):
Nullam sed consequat leo. Donec pulvinar nisi aliquam libero dictum tincidunt. Proin eu ante in arcu ullamcorper efficitur quis sit amet diam. Donec tincidunt urna in ligula consequat, pellentesque mattis erat eleifend. In sollicitudin, nulla id volutpat porta, augue ante pharetra magna, euismod cursus eros nulla vel odio. Cras ornare, diam in sollicitudin fringilla, quam augue egestas odio, id placerat tellus purus vitae urna. Aliquam erat volutpat. Donec et neque tempus augue luctus ornare. Curabitur vehicula eros nec tincidunt pulvinar. Etiam volutpat egestas lacus ac dignissim. Integer ut dolor vel enim dapibus dictum. Nam a orci convallis, sodales enim non, maximus tortor. Nunc id mi molestie, auctor sem quis, maximus diam. Nulla non sagittis leo, at malesuada turpis. In nunc metus, tincidunt quis fermentum sit amet, bibendum sed urna.
Linjernes længde bør ikke være mere end omkring 60 enheder (bogstaver og mellemrum). Laver du en bog i stor bredde, bør du overveje, om siderne skal opdeles i spalter, hvis det er en fagbog, du skriver. Man bruger ikke spalter i skønlitterære bøger.
Indrykning
I en trykt bog ser det bedst ud, hvis du benytter indrykning ved hvert nyt afsnit. Typografisk er det almindeligt, at det første afsnit efter en overskrift er uden indrykning, mens de øvrige afsnit har indrykning. Dette er brugt i denne vejledning.
Du kan dog også vælge at lave et blankt linjemellemrum mellem hvert afsnit – men du må ikke gøre begge dele, altså både indrykket og linjemellemrum.
Ikke sådan
I en trykt bog ser det bedst ud, hvis du benytter indrykning ved hvert nyt afsnit. Typografisk er det almindeligt, at det første afsnit efter en overskrift er uden indrykning, mens de øvrige afsnit har indrykning.
Du kan dog også vælge at lave et blankt linjemellemrum mellem hvert afsnit, men du må ikke gøre begge dele, altså både indrykket og linjemellemrum.